NYHEDER OM WHISKY - JANUAR 2009

12. januar 2009
Hvad sker der rundt om i det danske whisky-land?
Af Jens Albagaard
Der er masser er whiskylaug, -foreninger og -klubber rundt om i Danmark. Nedenfor er en billedserie fra en luksussmagning i Herning Whiskylaug, sommeren 2008.




Kilde: Herning Whiskylaug

12. januar 2009
Ugens tilbud fra Juul's Vinhandel
Af Jens Albagaard
Juul's kører i øjeblikket et mindre sporvognstema, hvor man bl.a. kan erhverve sig en 15-årig Ardmore i en særlig Linje 2-aftapning Læs Juul's egen beretning om projektet og mere om den særlige Ardmore nedenfor.

"Hvorfor skal whiskyen nu opkaldes efter gamle københavnske sporvognslinjer?

Hos Juuls Vin & Spiritus ligger vi fra tid til anden inde med mindre partier af god maltwhisky. Det kan fx være et mindre antal flasker, der er blevet til overs i forbindelse med en privat aftapning til en whiskyklub eller et firma. Andre gange er vi bare heldige at finde et lille parti fantastisk whisky på verdensmarkedet, som af en eller anden uforklarlig grund er blevet glemt på et støvet lager eller ikke har passet til den lokale smag.

Juul’s Vin & Spiritus nye Sporvognsserie er skabt for at omsætte disse perlerækker af etiketløse whiskyer til individuelle, unikke og særegne mini-aftapninger. Vi har valgt grafikken fra de gamle københavnske sporvogne som en smuk og enkel udtryksform på etiketterne. Samtidig er grafikken stærk og genkendelig, og derfor velegnet til at adskille de enkelte udgivelser i Sporvognsserien.

Kom ind i butikken på Værnedamsvej 15 og smag denne flotte whisky. Derudover har vi flere fine effekter fra de københavnske sporvogne udstillet.

Om Sporvognsaftapningen Linje 2:
Linje 2 - Ardmore
Destilleret januar 1991
Aftappet oktober 2006
Lagret på Hogshead # 659
Tappet ved 46 % vol.
Ikke kølefiltreret eller tilsat farve.

Farve: Gyldent løv.
Duft: Tæt fast næse. Sødme, mælkechokolade og tørv blander sig med en markant citrus, appelsin, vanilje duft. Glødende trækuls røg fornemmes til sidst.
Smag: En tæt kølig citrus frugt blander sig med kamfer og sprød maltsukker og lidt espressokaffe. Herefter kommer et blødt højlands tørverøgs attack, der prikker og stikker på tungen og ganen. Eftersmagen er blød og ganske lang, med sødmefuldt egefad.
Kommentar: Intens og gammeldags Highland whisky med gode kanter. Frem til 2002 blev kobberkedlerne på Ardmore opvarmet direkte med kul, som var det en dampmaskine. Røgudviklingen fra kullene var med til at give destillatet Ardmore en særligt støvet røget kendetegn."

Kilde: Juul's Vinhandel

Tilbage