Kategoriarkiv: Smagninger

Medlemssmagning i Sixsquare

Highland Park Svein fik 87 point

Skærtorsdag mødtes fem medlemmer af Sixsquare Spirit Consumers til en intern medlemssmagning. Hvert medlem havde en flaske whisky med – plus det løse – som blev lifligt smagt og bedømt (ud fra Jim Murrays 100-point skala).

Dagens program var (inkl. point):

  • Benriach 12 år (sherry Wood) – 76 point
  • Benriach (Birnie Moss) – 87 point
  • Talisker Port Ruighe – 83 point
  • Caol Ila Moch – 87 point
  • Highland Park Svein – 87 point
  • Talisker Storm – 85 point
  • Mortlach 1994 (Norse Cask Selection) – 91 point

Se skemaet her.

 

Sixsquare Whiskysmagning for medlemmer

Skærtorsdag – torsdag 24. marts 2016 – inviteres til Sixsquare Whiskysmagning for medlemmer. Smagningen foregår efter det velkendte koncept med, at hvert medlem tager en flaske med, som vi alle smager.

Derefter tager vi noter på vores noteskema og kloger os på whiskyerne 🙂

Tag gerne dig eget favorit-smage-glas med til smagningen.

Whiskysmagningen foregår hos formanden, Vilhelm Thomsens Allé 18, 2.tv., 2500 Valby.

Vi starter kl. 15.00 og slutter når vi er færdige. Der ligger en god indisk restaurant lige ovre på den anden side, så der kan vi supplere den flydende føde med noget mere fast.

Send mig en mail på info@sixsquare.dk eller ring til mig på 26 81 96 96 og tilmeld jer.

Springbank Maltwhisky Extravaganza på Josty

Juul’s Vinhandel inviterer til Springbank Maltwhisky Extravaganza på Hotel Josty tirsdag 21. april 2015.

Smagningen bliver præsenteret af Melanie Stanger – Export Manager hos Springbank Distillers.

Juul’s skriver om smagningen:

“Vi har valgt at kalde denne aften for ”Springbank Extravaganza” da aftenens program er langt ud over det sædvanlige. Hele 5 nyheder skal prøves hvoraf der er nogle virkeligt ”tunge drenge imellem”.

Særligt må Springbank destilleriets nye flagskib – Springbank 25 Years Old og et gammelt Single Bourbon Cask specielt aftappet til Danmark fremhæves, blandt mange andre fremragende whiskyer fra vores venner i Campbeltown.

Export Manager Melanie Stanger afholder smagningen og fortæller os om alt det nye der er sket i Campbeltown siden sidst. Smagningen foregår på engelsk.”

Aftenens lange lineup er: 

  • Springbank 10 år, 46 % vol.
  • Springbank 15 år, 46 % vol.
  • Springbank 21 år, 46 % vol.
  • NYHED! Springbank 25 år, 46 % vol.
  • NYHED! Springbank Green 12 år, 46 % vol.
  • Longrow Red III 11 år, 51,8 % vol.
  • NYHED! Springbank 12 år, 53,2 % vol.
  • NYHED! Springbank 17 år, “Sherry Wood”, 52,3 % vol.
  • NYHED! Springbank 17 år, “Single Bourbon Cask for Denmark”, Cask Strength
  • Hazelburn 12 år, 46 % vol.

Smagningen afholdes tirsdag 21. april 2015 på Hotel Josty, Pile Allé 14A, 2000 Frederiksberg. Starttidspunktet er kl. 19.00 og der sluttes ved 21.30 tiden.

Det vil være muligt at købe de smagte flasker til en særlig favorabel pris på aftenen.

Billetter købes i butikken hos Juul´s på Værnedamsvej 15 eller i deres webshop på www.juuls.dk.

Tilmelding er bindende og billetter refunderes ikke.

Pris for hele herligheden: 350,00 kr.

Kilchoman whiskysmagning i Silkeborg

Hos Piaf Vinhandel i Silkeborg er der 4. marts 2015 kl. 18.30 whiskysmagning under temaet Kilchoman.

Denne aften skal I gennem 8 whiskyer fra Kilchoman, og med i prisen får man herudover en flaske Kilchoman Machir Bay (værdi 399 kr.) med hjem. Smagningen forestås af Kilchomans Sales Manager.

Programmet er som følger:

  • Kilchoman Machir Bay, 46% – pris 399 kr. (normalt 499 kr.)
  • Kilchoman Vintage 2006 release – 5 år – bottled 2011 – pris 719 kr.
  • Kilchoman Loch Gorm 2. sherry release, 5-6 år, aftappet foråret 2014 – pris 749 kr.
  • Kilchoman 100% Islay – Inaugural release, (1. release) 50%  – pris 1.019kr.
  • Kilchoman 4. Edition, 100% Islay, 50%, aftappet foråret 2014 – pris 699 kr.
  • Kilchoman Denmark Cask 3, 59,9% –  pris 1.349 kr.
  • Kilchoman Denmark Cask 9, 59,5%, 100% Islay – pris  899 kr.
  • Kilchoman Denmark Cask 11 – Årets nye Denmark Cask – aftappes op til smagningen – pris 899 kr.

Sted: Pial Vinhandel, Nygade 33, 8600 Silkeborg

Pris: 550,00 kr.

Billetter købes på www.piaf-vinhandel.dk


Kilcohman blev grundlagt i 2005. Det er det første nye destilleri der er åbnet på øen Islay i 125 år, og naturligvis derfor også noget af en nyhed. Stilen er, som det hører sig på Islay, røget. På gården dyrker de selv alt kornet til Whisky´en, samt er de blot blandt en håndfuld destillerier i Skotland som “floor malter” selv, de fleste betaler sig fra denne del af processen. Anthony Wills er grundlæggeren, og i forbindelse med finanseringen af projektet kom der blandt andet en dansk investor på banen, der lagde et ikke ubetydeligt bidrag til realiseringen, derfor har Kilchoman også et godt øje til det danske marked.

Rundtur på Braunsteins nye whiskylager

Kunne du tænke dig at få en rundtur på Braunsteins nye whiskylager på Billesborg, lidt uden for Køge, så har du nu chancen. Du kan endda kombinere det med en whiskysmagning.

Braunstein tilbyder to ture/smagninger:

  • 19. marts 2015, kl. 18.00-20.30
  • 18. juni 2015, kl. 18.00-20.30

Oplevelsen koster 300,00 kr. Det er endnu ikke oplyst, hvilke whiskyer, der serveres til smagningen.

Læs mere her: http://www.whiskydirect.dk/braunstein-produkter/whisky-smagninger.html

 

Arran whiskysmagning i Holbæk

Onsdag 25. marts 2015 kl. 19.00 afholder Eriksen Vinhandel i Holbæk en whiskysmagning. Denne gang får du lejlighed til at smage 8 udvalgte whisky – alle fra Arran Distillery.

Arran er et af de få tilbageværende uafhængige destillerier i Skotland, og det eneste malt whisky-destilleri på øen Arran.

Smagningen foregår på dansk.

Deltagelsen koster 275,00 kr. pr. person. Betaling og bindende tilmelding skal foretages i butikken hos Eriksen Vinhandel, Nygade 4, 4300 Holbæk senest 21. marts 2015. Pladserne vil blive fordelt efter ”først-til-mølle”-princippet.

OBS – kun 40 pladser til denne smagning!!! Smagningen foregår i vinhandlen.

 

Ultimativ Port Ellen-smagning hos Whisky.dk

Lørdag 1. november 2014 kl. 18.00 hos Whisky.dk i Sjølund er der kæmpe Port Ellen-smagning.

Under den ultimative Port Ellen-smagning skal I smage jer gennem en perlerække af produkter fra kultdestilleriet. I skal blandt andet smage 1978 Rare Malts, 1979 5th. Release Original, 1981 Spirit of Scotland og 1982 Signatory. De fleste aftapninger er i fuld fadstyrke!

Der serveres desuden en lækker tapas-tallerken – hertil “Præcis” øl lavet efter engelsk Ale opskrift specielt til Whiskymessen.dk.

Prisen for hele herligheden er 1.499 kr. Køb din billet her.

Find Whisky.dk i Sjølund her…

Whiskyfestival i miniudgave på Nørrebro i weekenden

Den skønne nye bar i Ravnsborggade – VinWhiskyRøgBar – holder i samarbejde med Juul’s Vin og Spiritus en eksklusiv whiskyfestival i weekenden 19. -21. september 2014.

Festivalen afholdes i følgende tidsrum

  • Fredag 19. september kl. 17-22
  • Lørdag 20. september kl. 17-22
  • Søndag 21. september kl. 14-19

Barens vidunderlige lokaler vil lægge rammer for festivalen, på adressen Ravnsborggade 12, 2200 København N.

Prisen for arrangementet er 300,00 kr. pr. billet og giver adgang til én af ovenstående dage. Billetten inkluderer 6 glas whisky af 2 cl. og der vil være whiskyer til enhver smag. Desuden må man beholde sit lækre Glencairn whiskyglas efterfølgende.

Billetter kan du købe her:

  • Juul’s, Værnedamsvej 15, Frederiksberg
  • VinWhiskyRøgBar, Ravnsborggade 12, København

Læs mere om VinWhiskyRøgBar på deres hjemmeside og deres Facebookside.

Storslået whiskysmagning hos Juul’s

Ved du ikke, hvad du skal lave onsdag 3. september og er du i nærheden af Frederiksberg, så skulle du tage at lægge vejen forbi Josty, hvor Juul’s holder en storslået kombineret Benromach og G&M whiskysmagning for bare 300 kr. – og du får intet mindre end 10 forskellige kvalitets-whisky.

Sådan “sælger” Juul’s selv deres smagning:


Stor Benromach Distillery + Gordon & MacPhail Whiskysmagning

Med den skotske whiskys alfader Derek Hancock – eksport direktør hos Gordon & MacPhail.

Kom og smag 10 forrygende single malts på Hotel Josty onsdag den 3. september. Arrangementet begynder klokken 19:00 og vi runder af ved 22:00 tiden.

Derek Hancock har arbejdet i den skotske whiskyindustri i en menneskealder bl.a. hos Chivas Brothers og de sidste mange år for Urquhart familien – ejerne af Gordon & MacPhail. Han er Keeper of the Quaich og fortæller om skotsk whisky med stor lune, indsigt og autencitet.

Aftenen byder faktisk på hele 2 whiskysmagninger. Først skal vi høre historien om Benromach destilleriet, som Gordon & MacPhail købte i 1993 efter det havde ligget stille i hen ved 10 år.

Benromach kan bedst betegnes som et ”craft” destilleri hvor hele produktionen varetages af kun 3 mand på gammeldags maner. Ejerne af destilleriet producerer hvad de selv kalder ”pre sixties style whisky” men en anelse mere tørverøg end Speyside normalt er kendt for.
Fra Benromach Destilleriet skal vi smage 5 karakterfulde single malts:

1.       Benromach 10 Years Old – 43 % vol.
2.       Benromach Sassicaia Finish Vintage 2005 – 45 % vol.
3.       Benromach Organic NA – 43 % vol.
4.       Benromach Peat Smoke 67 ppm Vintage 2005 – 46 % vol.
5.       Benromach Cask Strength Vintage 2002 – 60,3 % vol.

Aftenens anden smagning byder på 5 meget lækre og gamle malts fra Gordon & MacPhails lagerhaller i Elgin. Gordon & MacPhail er en af Skotlands ældste og mest hæderkronede uafhængige aftappere. Flere af verdens største whiskyskribenter tilskriver Gordon & MacPhail æren for, at have holdt interessen for single maltwhisky i live.

I gennem en lang tid hvor destilleri efter destilleri drejede nøglen om, fortsatte Gordon & MacPhail trofast med at opkøbe fade med nybrændt whisky og lagre dem på de bedste spanske sherryfade velvidende om, på et tidspunkt ville markedet igen fatte interesse for verdens måske bedste spiritus – Scottish Single Malt.

Det er nogle af disse henlagte perler vi får lov at smage denne skønne sensommeraften på Hotel Josty. Heriblandt en meget gammel Rosebank og hele 2 af Juul’s Vin & Spiritus egne luksuriøse PING aftapninger.
Fra Gordon & MacPhail skal vi smage 5 gamle og meget lækre single malts:

6.       Linkwood Distillery Label 15 Years Old – 43 % vol.
7.       Rosebank Rare Old Vintage 1989 – 46 % vol. NB! 1 cl.
8.       Mortlach Distillery Label 21 Years Old – 43 % vol.
9.       Tormore PING VIII Vintage 1988 – 58,5 % vol.
10.   Highland Park PING IV Vintage 1988 – 50,5 % vol. NB! 1 CL.

Prisen for denne hel aftens forestilling på det grønne Frederiksberg er urealistisk lav, nemlig kun 300,00 kr. Skynd dig at sikre dig en billet til denne af efterårets første smagninger med Juul’s Vin & Spiritus.
Det vil selvfølgeligt være muligt at købe de smagte whiskyer med hjem til en særlig favorabel pris på aftenen.
Husk at vælge “Afhentning” i stedet for “Fragt” når du køber billetterne. Husk at trykke på “Opdater” bagefter. Vi sender billetterne som almindelig post.

Billetter refunderes ikke og kan ikke ombyttes til andre varer.


Køb din billet her: http://www.juuls.dk/get/25943.html