Kategoriarkiv: Butikker

Elwood Blues is coming to town

Dan Aykoryd med en Crystal Head Vodka

Det kan godt være, at det ikke har så meget med whisky at gøre, men nyheden skal nu alligevel fortælles…

Dan Aykroyd – aka Elwood Blues fra Blues Brother – kommer på besøg hos Juul Vin og Spiritus på Værnedamsvej i København. Desværre skal han ikke promovere whisky, men den canadiske vodka Crystal Head, som Juul’s forhandler i Danmark.

Elwood Blues besøger Juul’s mandag 22. september i tidsrummet kl. 15.45-16.45 – så kig forbi.

 

 

Elwood Blues i hans velmagtsdage 🙂

Storslået whiskysmagning hos Juul’s

Ved du ikke, hvad du skal lave onsdag 3. september og er du i nærheden af Frederiksberg, så skulle du tage at lægge vejen forbi Josty, hvor Juul’s holder en storslået kombineret Benromach og G&M whiskysmagning for bare 300 kr. – og du får intet mindre end 10 forskellige kvalitets-whisky.

Sådan “sælger” Juul’s selv deres smagning:


Stor Benromach Distillery + Gordon & MacPhail Whiskysmagning

Med den skotske whiskys alfader Derek Hancock – eksport direktør hos Gordon & MacPhail.

Kom og smag 10 forrygende single malts på Hotel Josty onsdag den 3. september. Arrangementet begynder klokken 19:00 og vi runder af ved 22:00 tiden.

Derek Hancock har arbejdet i den skotske whiskyindustri i en menneskealder bl.a. hos Chivas Brothers og de sidste mange år for Urquhart familien – ejerne af Gordon & MacPhail. Han er Keeper of the Quaich og fortæller om skotsk whisky med stor lune, indsigt og autencitet.

Aftenen byder faktisk på hele 2 whiskysmagninger. Først skal vi høre historien om Benromach destilleriet, som Gordon & MacPhail købte i 1993 efter det havde ligget stille i hen ved 10 år.

Benromach kan bedst betegnes som et ”craft” destilleri hvor hele produktionen varetages af kun 3 mand på gammeldags maner. Ejerne af destilleriet producerer hvad de selv kalder ”pre sixties style whisky” men en anelse mere tørverøg end Speyside normalt er kendt for.
Fra Benromach Destilleriet skal vi smage 5 karakterfulde single malts:

1.       Benromach 10 Years Old – 43 % vol.
2.       Benromach Sassicaia Finish Vintage 2005 – 45 % vol.
3.       Benromach Organic NA – 43 % vol.
4.       Benromach Peat Smoke 67 ppm Vintage 2005 – 46 % vol.
5.       Benromach Cask Strength Vintage 2002 – 60,3 % vol.

Aftenens anden smagning byder på 5 meget lækre og gamle malts fra Gordon & MacPhails lagerhaller i Elgin. Gordon & MacPhail er en af Skotlands ældste og mest hæderkronede uafhængige aftappere. Flere af verdens største whiskyskribenter tilskriver Gordon & MacPhail æren for, at have holdt interessen for single maltwhisky i live.

I gennem en lang tid hvor destilleri efter destilleri drejede nøglen om, fortsatte Gordon & MacPhail trofast med at opkøbe fade med nybrændt whisky og lagre dem på de bedste spanske sherryfade velvidende om, på et tidspunkt ville markedet igen fatte interesse for verdens måske bedste spiritus – Scottish Single Malt.

Det er nogle af disse henlagte perler vi får lov at smage denne skønne sensommeraften på Hotel Josty. Heriblandt en meget gammel Rosebank og hele 2 af Juul’s Vin & Spiritus egne luksuriøse PING aftapninger.
Fra Gordon & MacPhail skal vi smage 5 gamle og meget lækre single malts:

6.       Linkwood Distillery Label 15 Years Old – 43 % vol.
7.       Rosebank Rare Old Vintage 1989 – 46 % vol. NB! 1 cl.
8.       Mortlach Distillery Label 21 Years Old – 43 % vol.
9.       Tormore PING VIII Vintage 1988 – 58,5 % vol.
10.   Highland Park PING IV Vintage 1988 – 50,5 % vol. NB! 1 CL.

Prisen for denne hel aftens forestilling på det grønne Frederiksberg er urealistisk lav, nemlig kun 300,00 kr. Skynd dig at sikre dig en billet til denne af efterårets første smagninger med Juul’s Vin & Spiritus.
Det vil selvfølgeligt være muligt at købe de smagte whiskyer med hjem til en særlig favorabel pris på aftenen.
Husk at vælge “Afhentning” i stedet for “Fragt” når du køber billetterne. Husk at trykke på “Opdater” bagefter. Vi sender billetterne som almindelig post.

Billetter refunderes ikke og kan ikke ombyttes til andre varer.


Køb din billet her: http://www.juuls.dk/get/25943.html

 

Tilbud hos Caol Ila hos Juul’s

Caol Ila Distillery…

Hos Juul’s Vinhandel på Værnedamsvej, Frederiksberg, kan du i denne uge få en Caol Ila i serien Gordon & Macphail Denmark Exclusive til 399,00 kr. – du sparer 150,00 kr.Juul’s fortæller om aftapningen:

“Denne eksklusive aftapning af Caol Ila Single Malt kommer fra en af Skotlands ældste og mest hæderkronede whiskyaftappere, Gordon & Macphail. De er blandt få aftappere som lagre ‘on location’, så denne whisky har tilbragt sin lagringstid på Islay. Ud af mange forskellige spændende fade af Caol Ila fra Gordon & Macphail, er lige netop dette fad blevet udvalgt, til udelukkende at blive solgt i Danmark. Whiskyen kommer i en fin gaveæske!”

Smagsnoter:

Farve: Lys gylden.

Duft: Friske og frugtige noter af æble, pære og saltkaramel. Der er også en fyldig og behagelig duft af tørverøg.

Smag: Sødmefuld og røget med nuancer af friskkværnet peber, karamelcreme og lys mælkechokolade. Den røgede fornemmelse varer ved i en lang og blød eftersmag.

Læs mere og køb flasken her.

Julegaven til manden, der har alt

Pakkekalender for voksne

Er du kvinde, og i tvivl om, hvad du skal give din mand? Eller er du mand, og i tvivl om, hvad du skal ønske dig?

Så får du svaret her…!!!

Du skal naturligvis købe en pakkekalender fyldt med whisky, så du hver eneste dag i december har en ekstra grund til at stige ud af sengen og starte dagen på trods af kulde og mørke 🙂

Pakkekalenderen med 24 whisky’er i kan du købe hos Whisky.dk og den koster 499,00 kr. Husk at bestille den inden 15. november, så du kan have den hos dig inden december indledes.

Køb pakkekalenderen her.

1 års fødselsdag i Sjølund

Whisky.dk fylder 1 år – og fejrer det med en fødselsdagsfest lørdag 24. august 2013 i Sjølund fra kl. 10 til 16.

Butikken har været åben i et helt år nu, og derfor holder de åbent hus, hvor de byder på masser af gratis smagsprøver. Til børnene er der sørger for en fuldt ladt slush ice-maskine – og Lokal Brugsen tænder op i den helt store grill og sælger grill-buffet.

Efter Whisky.dk’s åbent hus-arrangement, afholder de en whiskysmagning, hvor følgende er på programmet:

– Glenturret 1977
– Talisker 10 år
– Cragganmore 12 år
– Oban 14 år
– Cardhu 12 år
– Singleton 12 år
– Lagavulin 16 år
– … og en overraskelse… 🙂

Whiskysmagningen koster 349,00 kr. og billetter kan købes på Whisky.dk.

 

Én flaske whisky solgt for 230.000 kr. i Danmark

Så flot er både flaske og indpakningen.
Så flot er både flaske og indpakningen.

(opdateret 26. januar 2013)

Ja, det lyder som noget der er grebet ud af den blå luft – og som noget, der er det pureste opspind. Men det eneste pure i denne historie er altså whiskyen selv.

Det drejer sig om en flaske The Balvenie Fifty, som via Whisky.dk er blevet solgt til en anonym dansk samler. Der er kun aftappet 88 flasker af The Balvenie Fifty til salg på verdensplan.

The Balvenie Fifty er en hyldest til David Stewart, som er manden, der står bag Balvenie og en række andre whiskyer fra Skotland. David Stewart startede netop i 1962 på Balvenie og det er et enkelt fad nr. 5576, som nu er frigivet. Efter fordampningen i fadet er der kun små 60 liter whisky tilbage efter de 50 år, som whiskyen dateres. Alkoholprocenten er også faldet til omkring 44%.

– Jeg elsker Balvenie, men i denne prisklasse, må de dyre dråber blive i flasken, siger den anonyme køber til TV 2 Finans og uddyber:

– Men også indpakningen er et kunstværk i sig selv.

Flasken er mundblæst og leveres i en cylinderformet træ-æske, udformet af 49 lag træ fra hele Skotland.

Henrik Olsen, der er den ene af indehaverne af Whisky.dk, lægger ikke skjul på, at det er første gang, han langer så dyr og eksklusiv en whisky over disken.

– Det er en stor ære at sælge denne unikke og kostbare flaske, og en oplevelse vi sikkert kun får denne ene gang, forklarer Henrik Olsen til Kolding Ugeavis.

The Balvenie Fifty er ikke bare dyr – den er sindsyg dyr. Hvis man sammenligner med andre luksusvarer (per 700 cl./700 gr.) ser det således ud:

– The Balvenie Fifty, 50 år: 230.000,00 kr.
– Guld: 212.878,40 kr.
– Saffran: 42.000,00 kr.
– Beluga kaviar: 37.096,00 kr.
– Råopium: 630,00 kr.
– Benzin: 8,23 kr.

Historien om den dyre whisky har været ovenud populær i de danske medier, hvilket kan ses af nedenstående linksamling til diverse artikler:

– Ekstra Bladet: http://ekstrabladet.dk/vin/vinnyheder/article1902716.ece
– TV 2 Finans: http://finans.tv2.dk/nyheder/article.php/id-63198377:dansker-derfor-k%C3%B8bte-jeg-whisky-til-230000-kroner.html
– DR P4 Trekanten: http://www.dr.dk/P4/Trekanten/Nyheder/Kolding/2013/01/21/155745.htm
– Kolding Ugeavis: http://dinby.dk/kolding-ugeavis/landsby-butik-har-solgt-en-flaske-whisky-til-230.000-kroner
– News.dk: http://news.dk/nyhed/515903/dansker-koeber-whisky-til-230-000-kroner
Berlingske: http://www.b.dk/mad/verdens-dyreste-skotske-whisky-staar-i-en-danskers-barskab-0
– DR.dk: http://www.dr.dk/Nyheder/Ligetil/Dagens_fokus/Indland/2013/01/22154918.htm
– Jyllands-Posten: http://jyllands-posten.dk/indland/article5112010.ece

Udsalg på Whisky.dk

Sitet Whisky.dk – som Whiskymessen står bag – har for tiden deres 10% udsalg. De har dog også andre godt tilbud.

Klik forbi www.whisky.dk og se om der er noget for dig…

Følgende ekstraordinære tilbud er værd at hold et ekstra vågent øje med:

Glenturret 1977/2012 Single Cask Highland Malt Whisky 48,3%: 899,00 kr.
www.whisky.dk/shop/glenturret-1977-2012-938p.html

Springbank 10 år Rundlets & Kilderkins Single campeltown malt whisky 49,4%: 699,00 kr.
www.whisky.dk/shop/springbank-10-aar-645p.html

Springbank 1995/2011 Vintage 16 år Port Cask Denmark Single campbeltown malt whisky 53%: 799,00 kr.
www.whisky.dk/shop/springbank-1995-2011-531p.html

 

En flaske Arran til 195 kr.

I denne uge kan du få en flaske Arran single malt til bare 195 kr. hos Juul’s Vinhandel på Frederiksberg. Der er tale om en “Arran Peated 4 Years Linie 7” – en del af Juul’s sporvejsserie.

Fakta om aftapningen
Linie 7, Arran Peated 2005
Fadnummer: 119 & 121
Fadtype: Bourbon barrels
Alkoholstyrke: 46 % vol.
Destilleret: 12. december 2005, aftappet: 21. oktober 2009
Unchill Filtered – Natural Colour

Noter fra Juul’s
Farve: Strågylden.
Duft: Lys sødmefuld sirup, honningristede havregryn og masser af frisk svejtsiskmynte. Peberkorn og en ganske blød røg kommer ind på scenen til sidst.
Smag: Flødebolsjer, vaniljekorn og sød ulmende egetræsrøg. Lidt grøn frugt og kokos fornemmes mod slutningen, sammen med gode mængder friskt fad. Meget delikat!

Kommentar: Siden 2004 har Isle of Arran destilleriet eksperimenteret med et let tørverøget destillat. Destillatet, eller ”New Make” som det kaldes på disse breddegrader, er let og frugtet, med en fin tørvet kant, som ikke overdøver Arran destilleriets elegante karakter. Den anvendte maltbyg er røget til et niveau på 12 PPM.

Krydstog langs Skotland med Clipper Adventurer

Under temaet “Jagten på det skotske guld” tilbyder Juul’s Vinhandel nu er helt særlig rejseoplevelse inkluderende en bunke whisky.

Albatros Travel og Juul’s Vinhandel arrangerer i fællesskab en rundrejse på vandet langs med Skotland. Der er afrejse 14. maj 2012 og der sejles ud fra Dublin

Undervejs besøges en række skotske øer og nogle af de mest kendte og spændende whiskydestillerier. Undervejs langs den smukke og dramatiske skotske kyst fortæller whiskyekspert Lars Code skotske sagn og skrøner – og selvsamme om skotsk whisky.

Læs mere om rejsen på http://www.juuls.dk/, hvor du ogås kan læse mere om, hvordan du booker din egen plads med rejsekoden LR-JUU.