Ian Macleod Distillers køber Tamdhu Distillery

Leonard Russell

Ian Macleod Distillers har markant øget sin størrelse efter at have erhvervet Tamdhu Distillery fra The Edrington Group.

Aftalen viser Ian Macleods ambition om at udnytte den stigende efterspørgsel efter whisky i hele verden. Speyside-baserede Tamdhu, med en produktionskapacitet på 4,2 mio. liter alkohol om året, næsten fire gange større end Ian Macleods eneste nuværende destilleri, Glengoyne.

De finansielle detaljer bag handlen er ikke blevet afsløret. Men Ian Macleods direktør, Leonard Russell, fortalte Just-drinks.com i dag, at gruppen har accepteret at betale en “ottecifredt sum”.

Inkluderet i aftalen er brandet Tamdhu, som Russell sagde vil blive relanceret som en ny whisky, når Ian Macleod har haft mulighed for at inspicere de disponible lagre. Omkring 2 mio. liter whisky under lagring er også inkluderet i købet.

Arbejdet med relanceringen af Tamdhu ventes at tage omkring seks måneder.

Tamdhu tæller USA som et af sine største markeder. Ian Macleod udtaler, at de har planer om at udvide brandet på eksportmarkederne, men Russell afviste at være mere specifik på dette stadie. “Der er et stort antal markeder, hvor single malt kun er i de tidlige stadier i sin udvikling,” sagde han.

Glenfiddich-smagning i Køge

Glenfiddich smagning med Jens Tholstrup torsdag 27. oktober kl. 18.30 – 21.00.

Fra WhiskyDirect har vi modtaget besked om, at der afholdes en Glenfiddich-smagning hos Braunstein torsdag 27. oktober 2011 kl. 18.30. Nedenfor gengiver vi oplysningerne fra WhiskyDirect…

 

Foredragsholderen
Vores foredragsholder denne aften, Jens Tholstrup er en yderst velbevandret person i whiskyverdenen, ikke mindst i Glenfiddich. Hans cv. indehoder udover at være foredragsholder: – Nordisk produktchef hos Hans Just A/S for Balvenie (og Glenfiddich bl.a.). – Tidligere Global Brand Manager / Ambassador for Balvenie og Glenfiddich (1999 – 2006) – Tidligere Produktchef, Rare Aquavit Manager – De Danske Spritfabrikker (2006 – 2007) – Forfatter (50 whiskyer du skal smage før du dør, The Whisky Companion, Bogen om Snaps) – Medgrundlægger af Dansk Maltwhisky Akademi.

Jens Tholstrup var ansat på det skotske whiskydestilleri – Balvenie og Glenfiddich, inden han i en periode var global brand manager ved De Danske Spritfabrikker. Her bidrog han også til udviklingen af nye snapse.

Han er i dag Nordic Brand Manager hos vin- og spiritusimportøren Hans Just A/S, der har importen af Balvenie og Glenfiddich.

Whiskyprogrammet
Jens har denne aften valgt at vore ganer skal nyde:
- Glenfiddish 12eren ligesom for at minde os om, hvordan en helt almindelig Glenfiddich smager i dag.
- Den nye Glenfiddish 14er (Rich Oak)
- Glenfiddish 19 års ”Age of Discovery” fra Madeira fade, som indtil januar kun kan fås i Duty Free
- Glenfiddish 21 års fra romfade
- Glenfiddish 30 års
- Glenfiddish Snow Phoenix…
- Glenfiddish 40 års

Smagningen finder sted i Whisky biblioteket: Carlsensvej 5, 4600 Køge.

Da vi højest kan være 35 personer til smagning, er det en god ide at slå hurtigt til.

Destilleriet
Glenfiddich Distilleriet blev grundlagt i 1886 af William Grant i Dufftown, Skotland, ved floden Fiddich. Glenfiddich åbnede juledag, 1887.

Efter svære tider i 1960′erne og 70′erne, hvor mange små, ​​uafhængige destillerier blev købt op eller lukkede. For at overleve, udvidet W. Grant & Sons deres produktion af whisky, og indførte reklamekampagner, et besøgscenter og fra 1957 blev deres whisky pakket i den karakteristiske trekantede flaske.