Braunstein afholder Balvenie smagning 10. marts 2011 kl. 18.00-20.30. Det koster 299 kr. at deltage og man kan tilmelde sig på http://www.whiskydirect.dk/intro-smagning-til-braunstein-whisky-1672.html
Balvenie fremstiller, med sit lille malteri og fede, langhalsede kedler, en kompleks, frugtig, honningsød spiritus, som har fortjent sin plads på Speysides førstehold.
Destilleriet ligger lige ved siden af, og ejes af Glenfiddich. De henter vand fra samme kilde, bruger samme type maltbyg og har samme stillman. Alligevel er de to whiskyer vidt forskellige. Denne 12 år gamle udgave er en fyldig, mellemtør og maltet dram. Balvenie er en whisky man let bliver forfalden til, og var blandt vores første favoritter.
Aftens foredragsholder:
Jens Tholstrup var ansat på det skotske whiskydestilleri – Balvenie og Glenfiddich, inden han i en periode var global brand manager ved De Danske Spritfabrikker. Her bidrog han også til udviklingen af nye snapse.
Han er i dag nordic brand manager hos vin- og spiritusimportøren Hans Just A/S. Der har importen af Balvenie og Glenfiddich m.m.
Foredragsholderen denne aften, Jens Tholstrup, er en yderst velbevandret person i whiskyverdenen, ikke mindst i Balvenie. Hans CV indehoder udover at være foredragsholder:
- Nordisk produktchef hos Hans Just A/S for Balvenie (og Glenfiddich m.m.).
- Tidligere Global Brand Manager / Ambassador for Balvenie og Glenfiddich (1999 – 2006).
- Tidligere Produktchef, Rare Aquavit Manager – De Danske Spritfabrikker (2006 – 2007).
- Forfatter (50 whiskyer du skal smage før du dør, The Whisky Companion, Bogen om Snaps).
- Medgrundlægger af Dansk Maltwhisky Akademi.
Jens Tholstrup har denne aften valgt at ganerne skal nyde:
- Balvenie 12 år Double Wood.
- Balvenie Signature 12 år.
- Balvenie 15 år Single Barrel.
- Balvenie 17 år New Wood.
- Balvenie 17 år Rum Cask.
- Balvenie 17 år Madeira Cask.
- Balvenie 30 år.